1. TEKST

I 1997 var der ikke ret mange Harleyer i Kolding. 10 af dem der havde en, blev enige om at etablere et samlingssted for ejere af Harley Davidson Motorcykler i Kolding. Det blev til Harley Davidson Club Kolding. Jørn Hennings var den der fik alle ideerne og havde et organisations-gen (kunne få folk til at gøre en indsats) som gjorde, at det blev til noget.

Vi er nu blevet et stor klub med eget klubhus og mange medlemmer, med de fordele og ulemper som det medfører. Den gamle ånd, hvor vi var nogle få bikere der altid mødtes og var med alle steder hvor der skete noget, er ikke længere inden for rækkevidde. Til gengæld møder man nu altid mange nye gode venner der har samme interesse som sig selv, nemlig at kører på Harley Davidson.

Desværre har vi sagt farvel til nogle af vores gamle medlemmer, som synes klubben er blevet for stor. Til gengæld har vi fået mange nye medlemmer. Vi er ikke mere en intim lille klub, men et samlingspunkt for alle dem, og heldigvis er der flere og flere, der interesserer sig for at køre på Harley Davidson.

Siden vores opstart i 1997 har alt også udviklet sig utroligt positivt i forhold til at eje en Harley og at komme ud og køre i hele verden. Jeg glemmer aldrig Lars' udtryk i øjnene, da vi holdt over Golden Gate Bridge og kiggede ind over Los Angeles. Og hans kommentarer: Hvis jeg i 1997 havde sagt til nogen, at jeg skulle kører over Golden Gate Bridge på min egen Harley, så ville de tro at jeg var tosset. Vi har gjort det, og jeg tror nok, at vi følte os lidt tossede, efter sådan en oplevelse. Dem får vi mange flere af.

Polles Bar. Dengang vi ikke havde noget klubhus, mødtes vi på Polles Bar i Låsbygade. Hver tirsdag, parkerede vi alle Harleyerne på tværs af P-båsene, det var et flot syn. NB: De holder på begge sider af vejen. Så kørte vi et par timer rundt i området, sagde HEJ og vi ses på næste tirsdag. De lidt længere turer, var f.eks. til den specielle Harley-camp på Midtfyns-festivalen. En pragtfuld periode som desværre heller ikke komme tilbage. Der er sket utroligt meget på de 10 år hvor Karla og jeg har været med. Vi må acceptere, at de intime gode tide, ikke komme tilbage, så vi må udnytte de gode muligheder vi nu har, fordi vi er blevet rigtig mange.

Ved generalforsamlingen i 2000, som blev holdt i den store sal på Klostergården, blev det vedtaget, at vi skulle finde vores eget klubhus. Efter mange sjove og gode muligheder, blev det til værkstedet i Harte. Det brugte vi en god vintersæson på at bygge op. Vi fik en del af vores inventar fra Cafe Axel i Fredericia,så vi startede på bar bund. Vi var på det tidspunkt 36 medlemmer, der alle gav en hånd med. En meget stor hånd. Det var det gode ved, at vi ikke var så mange, for alle var med til at tage en tørn. Nu har vi en flot klubhus, hvor alt fungerer. Ulempen er nu, at vores nye medlemmer ikke ved, hvor meget energi vi gamle medlemmer har brugt på at opbygge klubben og klubhuset, og ikke ved, at vi nu mangler afløserne til at videreføre arbejdet med at udvikle klubben.