18. AUGUST 2007


473 km: Teton - Vernal

DAG 16: Tidligt op til ikke så godt vejr. Vi springer morgenmaden over på grund af vejret. Vi skal have boosteren af BMW'en så vi finder en motorcykelmekaniker der kan sælge Lars et nyt batteri, men da batteriet først skal lades op, så bliver vi et par timer forsinket. Vi har alle regntøj på, men undgår heldigvis det helt dårlige vejr. Sidst på formiddagen møder vi et sted hvor vi kan få kombineret morgenmad og frokost. Efter planen skal vi køret til Rock Springs og efter Knuds bog, så er der ca. 450 km, men da han får regnet efter, er der kun ca. 225 km. Og da der heller ikke er godt vejr da vi når Rock Springs vælger vi at kører videre til Vernal. På vej til Rock Springs kommer vi igennem "Eden" hvor der, ud over et par huse, er et værtshus, hvor vi lige skal ind og have en øl. Efter Rock Springs kommer vi igen ud i et utroligt flot landskab som vi kører i resten af dagen. Lige efter Rock Springs har Lars igen problemer med BMW'en, idet det helt nye batteri er kogt helt tør for syre, så vi måtte fylde drikkevand på igen. Så måtte boosteren på igen, og det er den stadig. Efter at vi kommer ind i Utah er vejret strålende (SOL) så Bager kan igen lave aftensmad til os, store hakkebøffer med bløde løg.